‘Utroligt bekymrende’: Fugleinfluenzaudbrud på spansk minkfarm udløser pandemisk frygt
Dyrenes Beskyttelse: “Kombineret med risikoen for mutation af fugleinfluenzaen og en genopstanden minkindustri giver det os ærligt talt kuldegysninger”
Fugleinfluenza er fundet i flere fasaner, og derfor har Fødevarerstyrelsen tilbage i november 2022 advaret fjerkræproducenter om at komme i kontakt med vilde fugle ved eksempelvis jagt.
Da trusselsniveauet længe har været højt, er det forbudt med fritgående fjerkræ. Det gælder dog ikke for fasanfarme, der ikke er underlagt kontrol.
Fasaner fanges til æglægning
Fasanerne fanges fra 1. oktober til 31. januar, hvor produktionen til næste sæson starter. De vilde fasaner fanges i trådbure, og herefter starter produktionen af æg op i slutningen af april. Frem til fasankyllingerne sættes ud i en alder af seks til syv uger, lever fasanerne i volierer i flokke på op til 40 fugle. Og det er mange fasaner det drejer sig om: 966.814 fasaner i 2022 viser tal fra Miljøstyrelsen. I 2018 var det “kun” 804.861, og intet tyder på, at der vil blive udsat færre i de kommende år.
Fra æg til jagt
Fasankyllingerne slippes ud i naturen efter seks til syv uger, men ikke til den ultimative frihed. De holdes i afgrænsede områder hvor de fodres og hvor avlerne forsøger, at beskytte dem mod deres naturlige fjender i naturen, som rovdyr og rovfugle, frem mod jagtsæsonen. Jagtsæsonen er fra 1. oktober til 31. januar.
Ingen kontrol med fugleinfluenza på farmene
Mens alle andre fjerkræfarme er underlagt kontrol for fugleinfluenza, gælder det ikke fasanfarme.
“Det giver ikke mening at holde så mange fugle uden nogen form for kontrol, når tusindvis af fjerkræ samtidig slås ned, og endnu flere mister adgang til det fri som en smitteforanstaltning mod fugleinfluenza,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Fødevarestyrelsen oplyser, at der i andet halvår af 2022 blev fundet 35 fasaner der var smittet (H5N1) på syv forskellige steder, hvor to af steder var ved opdrættere. Det ansete videnskabelige magasin, Sience, skriver i en undersøgelse, at denne smitte flytter sig til andre dyr, som pattedyr.
Spanien oktober 2022
Da mink på en stor farm i Galicien i det nordvestlige Spanien, begyndte at dø i oktober 2022, troede dyrlægerne først, at synderen kunne være SARS-CoV-2, som har ramt minkfarme i flere andre lande. Men laboratorietest afslørede snart noget mere skræmmende: En dødelig fugleinfluenzavirus ved navn H5N1. Myndighederne flyttede straks ansatte på gården i karantæne. De mere end 50.000 mink på anlægget blev dræbt og deres kroppe destrueret.
“Dette er utrolig bekymrende,” siger Tom Peacock, en virolog ved Imperial College London. “Dette er en klar mekanisme til, at en H5-pandemi kan starte.“. Isabella Monne, en veterinærforsker ved Den Europæiske Unions referencelaboratorium for fugleinfluenza i Italien, hvor prøverne fra Spanien blev sekventeret, kalder fundet “en advarselsklokke.“.
Ingen af de ansatte blev smittet. Men opdagelsen har medført en stigende uro for, at H5N1 kan udløse en menneskelig pandemi. Det ser nemlig ud til, at H5N1 har spredt sig gennem en tætpakket pattedyrpopulation (farme, red) og fået mindst én mutation, der muliggør spredning fra pattedyr til pattedyr. Virologer advarer om, at H5N1, der nu hærger fugle rundt om i verden, kan sprede smitten til minkfarme og blive endnu mere overførbar.
Danmark 2023
Virussen har lært at overføre sygdommen mellem pattedyr. Professor i epidemiologi ved RUC Lone Simonsen kalder det ”en game changer” i TV udsendelsen Deadline 31. januar 2023.
I januar 2023 er der allerede aflivet 70.000 fjerkræ af myndighederne, men altså stadig ingen kontrol på fasanfarmene. Det er også konstateret, at fugleinfluenza H5N1 nu smitter pattedyr, idet smitten er konstateret ved både sæler og ræve.
Stor bekymring ved Dyrenes Beskyttelse
“I den nuværende situation skal vi slet ikke holde mange fugle tæt sammen i naturen bare for at se dem blive skudt af en jæger eller ædt af et rovdyr inden for det første år. Dyrenes Beskyttelse så allerhelst et fuldt stop for udsætning af fugle til jagt, da det ud over smitterisikoen er uetisk at opdrætte dem ene og alene til jagt. Som minimum må fødevarestyrelsen revurdere risikoen og sætte ind over for udsætningen af skydefugle,” siger Britta Riis.
Kritikken har sit udspring i påstanden om, at myndighederne ikke har kontrol med avl af skydefugle. Britta Riis slutter: “Der tegner sig et billede af en industri, der er ud af kontrol. Kombineret med risikoen for mutation af fugleinfluenzaen og en genopstanden minkindustri giver det os ærligt talt kuldegysninger.”
Foto: Dyrene Beskyttelse
Kilder: DR, Sience, Miljøstyrelsen og Dyrenes Beskyttelse
Mest sete
