FREDERICIA

Unik Idrætsforening hædret!

Af René Boye Knudsen - rbk@danmarkc.tv

Fredericias Unikke Idrætsforening bygger bro og skaber fællesskab

Fredericias Unikke Idrætsforening (FUI) blev etableret i marts 2022 og har siden været et fantastisk fællesskab  for mange i Fredericia. Foreningen er skabt for at give personer med psykisk sårbarhed, ensomhed eller overvægt et trygt og inkluderende sted, hvor idræt og socialt samvær går hånd i hånd.

FUI prioriterer værdier som tillid og kammeratskab, og det skaber en helt særlig dynamik blandt medlemmerne, hvor man hjælper hinanden også når der ikke er aktiviteter på programmet.

Deres indsats blev allerede i 2022 anerkendt, da DGI Sydøstjylland kårede FUI som “Årets Forening”. Foreningen har været en del i medierne og for nydelig modtog de igen hyldest ved Frivilligfesten i Fredericia i 2024 for deres unikke måde at samle mennesker og skabe relationer på tværs.

Med aktiviteter som badminton, bordtennis, fodbold og gåture tilbyder FUI meget, meget mere end motion – her er det fællesskabet og støtten til og fra andre, der gør den store forskel.

For mange medlemmer har det været livsforandrende at blive en del af FUI, og foreningen er et levende eksempel på, hvordan idræt og fællesskab kan gøre en positiv forskel for både krop og sind.

DanmarkC TV sender på lørdag et indslag i NYHEDERNE.

.