På fredag den 14. november rykker kommunalvalgkampen ind på Fredericia Bibliotek, når bibliotekssalen danner ramme om en stor ungdomsvalgdebat
Arrangementet, der finder sted fra kl. 11.00 til 13.00, giver de unge kandidater til kommunalvalget i 2025 mulighed for at debattere de emner, der er mest presserende for byens unge borgere.
“De unge skal også have ordet i den politiske debat.” Derfor inviteres alle interesserede til at lytte med og høre de unge politikeres visioner for fremtidens Fredericia. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig, lyder det i en pressemeddelelse udsendt før debatten fredag.
Der vil være kandidater fra Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti i panelet.
De vil bl.a. debattere:
- Unge og trivsel – hvordan kan vi arbejde mere for at sikre børn og unges trivsel?
- Hvordan kan Fredericia blive en mere attraktiv by for unge?
- Hvordan sikrer vi gode uddannelsesinstitutioner og fritidsmiljøer for unge?
- Klima og grøn omstilling – hvordan kan børn og unge være med til at gøre
Fredericia grønnere?
Moderator til debatten er Maise Sprotte, som er lokal koordinator i Peer-Partnerskabet, Fredericia, hvor hun faciliterer gruppeforløbet “Vejen til hverdagslivet”, der henvender sig til mennesker med psykisk sårbarhed tæt inde på livet. Maise er herudover bestyrelsesmedlem i Ungdommens Røde Kors Odense.
“Alle er velkomne! Vi glæder os til en god debat for de unge i Fredericia.”
Tilmelding ikke nødvendig.
Arrangør: Det Konservative Folkeparti Fredericia