FREDERICIA

Undervisningstelt skåret op og brugt til privatfest

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


På Fjordbakkeskolen afd. Skærbæk, er et undervisningstelt skåret op. I samme forbindelse har en gruppe unge afholdt en privatfest i teltet og efterladt affald, sprutflasker og ølkasser.

Dette er hvad 0.-3. Klasse møder ind til på Fjordbakkeskolen i Skærbæk mandag morgen. Teltene er sat op, for at skolen kan følge retningslinjerne for genåbning af skolerne for 0.-5. Klasse. Teltene bruges til undervisning, og med den kommende uges vejrudsigt må skolen nu finde en løsning.


DanmarkC TV har forsøgt at få en kommentar fra Distriktskoleleder Jens Bay, men han har endnu ikke haft lejlighed til at vende tilbage.

Skolen har søndag aften indgivet politianmeldelse i sagen.

DanmarkC TV følger op på sagen mandag.