112

Ukrudtsbrænder stak ild til en Thujabusk

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Onsdag formiddag endte arbejdet med en ukrudtsbrænder med blå blink

En husejer gik onsdag formiddag og hyggede sig med at gøre sin have i pæn orden, på Hækkelunden i Erritsø. Da personen ville fuldende arbejdet ved at brænde ukrudt med en ukrudtsbrænder, fangede flammen fra brænderen pludselig en nærtstående Thujabusk. Få sekunder efter gik busken i brand.

Tililende naboer hjalp med at begrænse branden, alt imens brandvæsnet ankom med deres mobilsprøjte.

Kort tid efter stod kun en sveden Thujabusk tilbage, men branden blev begrænset og nåede ikke at sprede sig og blive til yderligere fare for beboelsen.