LOKALSPORT

UDVIKLINGSSPILLER HENTET TIL FC FREDERICIA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 20-årige angriber Christian Skaarup Nissen er hentet til FC Fredericia som udviklingsspiller på en tre-årig kontrakt.Skærmbillede 2014-08-27 kl. 15.34.53

Cheftræner Nicolai Wael har et godt kendskab til den unge angriber, som han netop har fået ind på sit holdkort, og han ser et stort potentiale, der dog skal have tid til at blive forløst.

– Christian skal i første omgang vænnes til den træningsmængde, der er hos os, for han kommer fra et andet niveau, men vi havde ham inde i sommers for at se ham an, og eftersom vores angrebssituation nu ser anderledes ud end dengang, så har vi tilknyttet ham nu, siger cheftræner Nicolai Wael, der tidligere fandt Thomas Mikkelsen på lavere niveau, og hans historie kender vi alle sammen.

– Der er tale om en ung angriber, der har fået sin fodboldopvækst i Sønderjyske. Han er 196 cm høj og meget atletisk. Han sparker godt med begge ben, og jeg er sikker på, at vi med tid og tålmodighed kan udvikle ham til at blive en stor gevinst for FC Fredericia, slutter Nicolai Wael.

Christian Skaarup Nissen kommer fra Vojens BI, der huserer i serie 1.

(Kilde: FcFredericia.dk)