FREDERICIA

Udvalgsformand: Vi vil hjælpe flest mulige mennesker på den bedste måde

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Senior og Socialudvalgsformand Søren Larsen lyttede til argumenter fra tidligere stofmisbrugere

Der var til mødet i Senior og Socialudvalget i går lagt op til, at boenheden og sommerhusopholdene, hvor misbrugere kommer ud af deres misbrug, skulle nedlægges. Et flertal i udvalget besluttede overraskende, at fastholde de to tilbud.

“Vi ville gerne have haft lidt mere evidens på vores egen misbrugsbehandling”, fortæller Søren Larsen til DanmarkC TV. Da den manglede, følte udvalgets flertal, at der skulle lyttes til de borgere der har sendt mail til udvalget, og ikke mindst den demonstration der var på Bülows Kaserne, hvor Senior og Socialudvalget holdte møde.

Hvordan disse to dele af vejen til et stoffrit liv vil blive i fremtiden, fortæller Søren Larsen lidt om i Nyhederne på lørdag.