Når Fredericia hvert år markerer fæstningsdagene i starten af juli, er det absolut ikke kun en lokal byfest. Det er derimod fejringen af et afgørende og dramatisk øjeblik i danmarkshistorien.
I 1849 stod Danmarks fremtid på spil. Gennem Treårskrigen kæmpede nationen ikke blot for sine sydlige grænser, men reelt for sin fortsatte eksistens. Sejren ved Fredericia står i dag tilbage som et af de allervigtigste øjeblikke i nyere dansk militærhistorie. Vi har fået besøg af museumsdirektør ved Museum Fredericia for at gøre os klogere på Treårskringen. Ifølge Simon Faber er det en historisk begivenhed, der i den grad stadig trækker tråde op til vores nutid.
“Treårskrigen er jo en vanvittig spændende fortælling. Et vanvittigt spændende forløb med utrolig mange vinkler på det,” fortæller han om perioden, der for alvor var med til at forme det moderne Danmark.
Fæstningen der bestod sin prøve
Fredericia blev oprindeligt anlagt i 1600-tallet med et helt særligt formål for øje: Byen skulle være en uindtagelig krigsmaskine. Den unikke arkitektur med vinkelrette gader og et enormt voldanlæg blev skabt til at kunne flytte tropper lynhurtigt og samtidig forsinke et eventuelt fjendtligt angreb. Først flere århundreder senere fik den ideelle fæstningsby sit afgørende, store øjeblik.
De danske generaler Rye og Lunding udnyttede byens strategiske beliggenhed ved vandet til fulde. Ved at lokke de slesvig-holstenske styrker op gennem Jylland, sprede dem, og i al hemmelighed sejle danske soldater ind bag Fredericias fæstningsmure, lykkedes det at overrumple modstanderen i et historisk udfald.
Video: DanmarkC TV
Landssoldatens fødsel
Treårskrigen markerede desuden et markant skifte i den måde, man overhovedet førte krig på i Europa. Man gik fra primært at benytte sig af professionelle lejetropper til at indføre almindelig værnepligt. Forsvaret af landet blev pludselig et folkeligt anliggende; det var nu den almindelige borgers bror eller søn, der stod ude på slagmarken. Det gav befolkningen en helt ny national samhørighed.
Samtidig var konflikten et dybtgående etnisk og kulturelt opgør mellem det dansktalende og det tysktalende. Det blev starten på den centraliserede stat, vi kender i dag, hvilket Simon Faber præcist formulerer:
“Vi blev et relativt lille land med én grundlov.”
Det cementerede en stærk dansk identitet og sikrede, at den politiske magt fremover blev samlet centralt i København, i modsætning til det opdelte Tyskland.
Fred er ikke en selvfølge
Selvom udfaldet fra Fredericia i juli 1849 hører fortiden til, er lektien fra dengang yderst relevant i dag. Verden er atter i forandring, og store, uforudsigelige konflikter præger igen det europæiske kontinent. Spørger man museumsdirektøren, om menneskeheden slet ikke har lært af fortidens dyre lektier og de mange tabte menneskeliv, falder svaret ærligt og nøgternt.
Selvom man drømmer om evig fred, må man se realiteterne i øjnene. Det er til enhver tid afgørende, at et land har evnen og viljen til at forsvare sig selv. Eller som Faber beskriver historiens barske realitet:
“Vi kan glæde os over lange fredfyldte perioder, men de varer ikke evigt.”