Læserdebat

Uddannelses Campus bør placeres i Erritsø

Læserdebat af Henning Troelsen, byrådskandidat for SF, Prangervej 86, 7000 Fredericia

Fint skal det være – derfor skal Fredericia have et Uddannelses Campus. 

Et helt enigt byråd i Fredericia besluttede i december 2020 at afsætte 54,5 millioner kroner til at købe en grund i Fredericia C og til et lille parkeringshus(125 biler). 

Samtlige byrådsmedlemmer stemte herfor. Beslutningen blev taget, mens vi endnu havde en borgmester, som hele byrådet fra Ny Borgerlige til Enhedslisten fulgte i hælene.

Den beslutning har byrådet nu med budget 2022 valgt at afsætte yderligere 150millioner kroner til. Så er vi oppe på over 204,5 millioner kroner og stadig langt til mål!!!

SF støtter idéen om at samle uddannelsesinstitutionerne i ét område. Og det må man gerne kalde en uddannelsescampus. Men den skal placeres dér, hvor vi i forvejen har en koncentration af uddannelser, dvs. i Erritsø. 

Uddannelsesinstitutioner skaber masser af trafik og behov for p-pladser, og det er en forkert brug af de dyre og attraktive arealer i Kanalbyen.

SF er derfor imod planerne om en uddannelsescampus i Kanalbyen og når vi kommer i byrådet, vil vi kæmpe for at ændre denne beslutning. Vi vil i stedet bruge nogle af pengene på en stærk forbedring af transportmulighederne til Uddannelses Campus i Erritsø. Det kunne være en skinnebus/bududbygning og at DSB endelig laver det togstop/station SF har kæmpet for i mange år.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv