Politiets døgnrapport

Tyveri fra biler forsætter og et uheld på Taulovmotorvejen fylder i døgnrapporten

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

En russisk sømand vagt opsigt i Taulov, men det var der ikke noget kriminelt i

Tyveri fra personbil
Mellem tirsdag og onsdag har der været indbrud i en Skoda personbil. Den holdt på Thorsvej.
En dør er blevet opbrudt, og der er stjålet en bærbar PC, sportstaske med indhold og en drikkedunk.

Tyveri fra varebil
Mellem tirsdag og onsdag er der fra en Renault Master stjålet en kasse med hørertelefoner.
Varebilen holdt på Gl. Færgevej i Snoghøj (Trinity).

Færdselsuheld #1
En Hollandsk lastbil med en chauffør kørte onsdag kl. 10.15 ud i rabatten ved Taulov Motorvejen i østgående retning.
Politi rykkede ud til uheldsstedet, og kunne konstatere, at føreren ikke var påvirket af hverken alkohol eller stoffer.
Årsagen var angiveligt kraftige mavesmerter, der havde fået chaufføren til at dreje ind i rabatten.
Lastbilen var ikke til fare for trafikken, og bjærgning foregik i tiden 00.00 til 03.00, hvor motorvejen var spæret. For ikke helt at stoppe trafikken, var der anvist omfartsveje, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Legalt forhold
Der har været travlhed i Skærbæk, da en russisk sømand havde været en tur i “365” for at købe skinke. På vejen tilbage til sit skib tog han en masse billeder af huse og haver.
Det blev han anmeldt for, og Facebook glødede…
Sydøstjyllands Politi rykkede ud, og fik at vide, at de mange fotos skulle sendes hjem til hans kone i Rusland.
Patruljen kørte den 22-årige sømand til skibet, hvor søfartsbog blev forevist.
“Borgerne i Skærbæk er årvågne,” udtaler vicepolitiinspektør Mikkel Ross, der også konstaterer, at der har været stor aktivitet på Facebook pga denne sag, der altså intet kriminelt var ved.