FREDERICIA

TV: 12 timer med Stafet for livet – Opsamlingsudsendelse sendes lørdag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Stafet for livet, løb lørdag af stablen i Fredericia. Coronasituationen tvang arrangøren til at tænke ud af boksen, for at stafetten i 2021 ikke også skulle aflyses. I samarbejde med DanmarkC TV blev Stafetten gennemført online og på tv, så alle de deltagende hold alligevel kunne være sammen – hver for sig.

Se den en time lange opsamlingsudsendelse, nederst i artiklen.

En 12 timers lang udsendels, blandet med DIREKTE indslag fra besøg hos de mange hold, rundt omkring i Fredericia kommune, og overraskelser med blomster, hjemme hos intetanende borgere – løb lørdag over skærmen på DanmarkC TV og som livestream.

Et af de DIREKTE kameraer i aktion, på sportspladsen

Besøg med livemusik, kulisser og direkte tv

Stafet for livetkaravanen, startede lørdag morgen klokken 09.45, med liveudsendelse fra opstarten af Stafet for livet 2021, fra sportspladsen på Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden. Her mødtes alle fighterne og arrangørerne, og gennemførte den traditionelle opstart af Stafetten, med både taler, orkestermusik fra 6.Juligarden, og fighterrunden. Efter den direkte tv-transmission af opstarten, hastede tv-holdet ud på det første af dagens mange besøg, flere steder i Fredericia.

Besøg hos DUE-KLANEN i Erritsø

Besøg i private haver og offentlige samlesteder

I løbet af dagen, besøgte DanmarkC TV flere private adresser, der dannede rammerne om de enkelte holds baser. Med sig havde tv-holdet, reklamemanden Jørgen Jeppesen, der stod for opsætning af kulissen, der gik igen fra besøg til besøg. Tidsplanen med de mange besøg, holdt stik hele dagen og udfordringer blev løst undervejs.

Besøg hos TEAM O.40 i Østerby

Blomsteroverraskelser ramte plet

Sammen med en samarbejdspartner, arrangerede DanmarkC TV, otte besøg hos private borgere i Fredericia, der på den ene eller anden måde har været berørt af kræft – enten som pårørende, ildsjæl eller som kræftpatient.

Alle stederne var en pårørende eller bekendt med til blomsteroverrækkelsen, der skabte stor glæde ved de enkelte besøg.

Hele udsendelsen blev styret fra Kontrolrummet i studiet, hos DanmarkC TV

For at den direkte tv-transmission kunne gennemføres, sad den programansvarlige hos DanmarkC TV – Tommy Raun, klar med redigeringspulten i tv-studiet i Fredericia. Her modtog han signal fra de direkte kameraer, og afviklede de videoer der var forudproduceret til dagen. En krævende opgave, der strak sig over ikke mindre end 14 timer.

Programansvarlig Tommy Raun, styrer de mange kameraer og afviklingen af videoer under udsendelsen

Opsamlingsudsendelsen kan ses på DanmarkC TV, lørdag. Se med på kanal SYD klokken :

01:00, 04:00, 07:00, 10:00, 13:00, 16:00 og 22:30

Du kan se udsendelsen nedenfor, fra lørdag klokken 09.30


Husk at følge os på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV og via facebook!

Læs nyhederne mens de sker – på www.DanmarkC.TV