
TRYK PÅ BEREDSKABET : Trekant Brand Fredericia sendt til færdselsuheld i Middelfart

Onsdag har været en travl dag for Trekant brand. Flere færdselsuheld og brande har holdt beredskabet til ilden
Hos Trekant brand i Fredericia, nåede morgenkaffen onsdag morgen at blive kold. Den første melding om færdselsuheld indløb onsdag morgen kort før klokken 8.
Her var to biler kørt frontalt sammen på Kraftværksvej i Skærbæk.
Kort tid efter oprydningen efter færdselsuheldet i Skærbæk, blev Trekant Brand kaldt ud til et voldsomt færdselsuheld på Venusvej i Fredericia.
Her var to biler kollideret, og den ene bil var endt på siden.
Kort før klokken 09.00, indløb en melding om brand i en bil, i en bilforretning på Vesterballevej.
Imens branden hærgede i en industribygning på Vesterballevej, måtte brandvæsnet sende mandskab til Højrup ved Taulov. Her var der melding om ild i en væg på en gårdejendom.
Onsdag eftermiddag omkring klokken 14.30, var den gal igen. Trekant Brand måtte disponere over deres materiel, og måtte derfor sende mandskab fra stationen i Fredericia, til et voldsomt færdselsuheld i Middelfart. Her var to biler kørt sammen – hvoraf den ene endte på siden.
Ulykken skete på Læsøvej i Middelfart.