FREDERICIA

Politi: Tryghedsskabende indsats i Korskærparken er afsluttet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den tryghedsskabende indsats, som Sydøstjyllands Politi i dag har gennemført i Korskærparken i Fredericia, er nu afsluttet.

Under indsatsen blev blandt andet kældrene i boligområdet undersøgt og bortset fra nogle få gram hash blev der ikke afdækket kriminelle forhold. 

Da der den seneste tid har været flere anmeldelser om bl.a. hærværk og uønsket ophold i kældre i boligområdet var Sydøstjyllands Politi i dag til stede for at følge op. 

Sydøstjyllands Politi vil nu evaluere indsatsen, men forventer ikke, at der er anledning til yderligere tiltag på nuværende tidspunkt.