FREDERICIA

TrygFonden sikrer Mødrehjælpenes familiecamping i 2025

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Med samlet 219.200 er der også penge til “Babycafé i vækst”, pg derfor er glæder stor i Mødrehjælpen

Det er tredje år i træk, at TrygFonden uddeler penge, så den årlige familiecamping kan afvikles på campingpladsen på Trelde Næs.

Da det rundhåndede beløb fra TrygFonden blev overrakt i 2024 på Trelde Næs, lød det:

– Vi tror på, at man finder tryghed i fællesskaber. Dette arrangement giver familierne mulighed for at møde nye mennesker, skabe nye venskaber og få en masse gode oplevelser sammen, sagde Anette Petersen fra TrygFonden.

Babycafé

De holdes i både Fredericia og Taulov og er utrolig velbesøgte. Noget af det, der sker, når babycaféerne er åbne, er mange forskellige aktiviteter i caféen, hvor alle har fokus på dit barns udvikling og på tilknytningen mellem dig og dit barn. Det kan fx være babymassage eller babysang og musik.

Mødrehjælpen

Hvad pengene mere specifikt skal bruges til, og hvad Mødrehjælpen er, bringer vi et indslag om på lørdag.

Mødrehjælpen driver en meget velassorteret genbrugsbutik i Vendersgade. Foto: DanmarkC TV.