Trods verdens kaos – Fredericia kan blomstre gennem nytænkning og handlekraft
Læserdebat af: Poul Rand, kandidat til KV25, for Liberal Alliance
Håb midt i kaos. Selvom verdens udfordringer kan virke overvældende, er der grund til håb.
Verden befinder sig i en tid med komplekse udfordringer, hvor kriser og konflikter dominerer dagsordenen. Rusland’s krig i Europa, Irans destabiliserende indflydelse i Mellemøsten og hybride angreb på Vesten skaber en utryg verden.
Historien viser, at vi som mennesker, lokalsamfund og nationer har en enestående evne til at overvinde selv de mest dystre tider. Fredericia kan stå som et eksempel på, hvordan udfordringer kan vendes til muligheder.
Statsministerens nytårstale vægtede, vores samtid kræver nytænkning og mod til at prioritere anderledes er nu. Automatpiloten må slukkes. Det gælder også her i Fredericia, hvor vi kan blive en foregangskommune i at skabe vækst og sikkerhed, samtidig med at vi styrker vores liberale værdier og kultur. Vi har ressourcerne, viljen og den strategiske beliggenhed til at tage del i løsningen på mange af tidens store spørgsmål. Liberal økonomi handler om at skabe muligheder gennem ansvarlighed og frihed.
Her har Fredericia en unik chance for at udnytte sin rolle som transporthub og logistisk knudepunkt. Grønne løsninger, ny teknologi og samarbejder med ikke-forurenende virksomheder sikre en bæredygtig vækst, der styrker vores position på den globale scene.
Vi og verden står over for øgede forsvarsudgifter og behovet for at beskytte kritisk infrastruktur. Fredericia uddanner nutidens samt fremtidens soldater til at kæmpe på alle fronter. Danmark er en miniput stat og afhængig af store broder NATO’s beskyttelse. Det lokale civile beredskab skal sikres midler så det kan modstå kommende udfordringer.
Grønlands strategiske betydning og USA’s interesse i Arktis viser, at geopolitik og økonomi hænger sammen. Styrker Danmark samarbejdet med NATO og EU, vil det øge både sikkerheden og beskæftigelsen lokalt.
Globale udfordringer kræver vi som lokalsamfund står sammen. Fredericia har altid haft en stærk følelse af fællesskab, tiden er inde til at bygge videre på denne tradition. En lille kommune kan spille en stor rolle i en verden, der forandrer sig.
Historien har vist, at vi som mennesker er bedst, når presset er størst. Fredericia kan blive et fyrtårn for, hvordan liberale værdier, innovation og sammenhold kan skabe en lysere fremtid. Vi kan være en del af løsningen, både lokalt og globalt.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv