112

TRICKTYV SNØD SIG TIL 4.600 KR.

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredag modtog Fredericia politi en anmeldelse fra Rema1000 på Vejlevej omhandlende svindel.
En mand med østeuropæisk udseende henvender sig ved kassen i Rema1000, hvor han ønsker at få vekslet et bundt 100 kr. sedler til større sedler. Manden formåede at skabe så megen forvirring, at det lykkedes ham at svindle sig til et større beløb end han afleverede.
Manden kunne derefter ubemærket forlade butikken. Kort efter gentog han sin succes samme sted og også her lykkedes det ham at skabe forvirring og slippe afsted med et større beløb end han ville veksle.
Manden nåede at svindle sig til 4600 kr.
Politiet efterlyser derfor manden via medierne. Han beskrives som af østeuropæisk afstamning, 180-190 cm. høj, har sort hår og var iført en hvid T-shirt – mørke bukser og sorte sko.
Lokal-Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114

Hos Føtex Vest i Fredericia, kunne man mandag tilbageholde en 39-årig mand fra Middelfart.
Han havde netop stjålet flere varer i butikken til en værdi af 650 kr. Manden havde bl.a. forsøgt at slippe afsted med parfume. Han kan nu se frem til en bødestraf for tyveriet