FREDERICIA

TREFOR VAND UDSTEDER KOGEANBEFALING

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


KOGEANBEFALING AF DRIKKEVANDET I DELE AF FREDERICIA

TREFOR Vand har netop meddelt, at der er udstedt kogeanbefaling i dele af Fredericia og opland.

Et rutinemæssigt testresultat viste fredag aften, at vandet på Kongsted Vandværk i Fredericia overskrider grænseværdierne for coli-bakterier. Derfor har TREFOR Vand med øjeblikkelig virkning valgt at lukke vandværket, og eksekvere den kogeanbefaling, som myndighederne fredag aften har udstedt.

Kogeanbefalingen omfatter cirka 10.000 husstande i forskellige områder i Fredericia – se kortet over berørte områder (inden for de gule streger).

Kogeanbefalingen omfatter kun borgere, der er kunder hos TREFOR Vand.

Det er også muligt at taste sin adresse ind på trefor.dk/kundeservice/driftsinfo og her se, hvorvidt man som borger er berørt.

Vandforureningen omfatter godt 10.000 husstande. Trefor arbejde med at tage prøver i forsyningsledninger og oplyser at kogeanbefalingen gælder til tidligst søndag aften, hvor man forventer at have indhentet anden omgang prøvesmagt på nye vandprøver.

De udstedte anbefalinger rammer bl.a. Carlsbergbryggeriet i Fredericia, hvor man har måttet indstille produktionen midlertidigt.

Hvad er en kogeanbefaling?


En kogeanbefaling bliver udstedt af kommunen i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er en anbefaling, der udstedes efter en faglig vurdering, ofte på baggrund af vandprøver, der ikke overholder de normale grænseværdier for bakterier i vandet.