FREDERICIA

TREFOR: Normalt vandtryk igen i Fredericia og Middelfart

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Der er stor ros til forbrugerne for at spare på vandet, skriver TREFOR Vand i en pressemeddelelse.

Efter et omfattende brud på en hovedvandledning tidligere på ugen, oplevede begge byer reduceret vandtryk.

Charles Nielsen, direktør for TREFOR Vand, udtrykker sin taknemmelighed: “Vi skylder en stor tak til alle, der bidrog til at spare på vandet. Deres indsats hjalp os med at opretholde en stabil forsyning og sikre, at alle havde adgang til vand.”

Årsagen var en graveskade der skete i mandags, dog den blev yderligere forværret af, at der den 8. oktober også var et større brud på vandledningen. Middelfart blev også ramt, da de får noget af byens vand leveret gennem en ledning under Lillbælt.

TREFOR Vand har arbejdet intensivt med at reparere og nedgrave en ny ledning, og efter en kontrol af vandkvaliteten, er fuldt vandtryk nu genoprettet.

Charles Nielsen tilføjer dog: “Selvom vandtrykket er genoprettet, kan nogle opleve misfarvet vand. Hvis det sker, anbefaler vi, at man lader vandet løber nogle minutter, og se om misfarvningen forsvinder. Vi anbefaler, at man kun drikker klart vand.”