Politiets døgnrapport

Tre indbrud præger politiets døgnrapport

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi orienterer

Indbrud på Treldenæs Vej
Mandag mellem kl. 12.00 og 14.30 var der indbrud i en villa.
Indbrudet er sket via et vindue.
Beboerne kunne vende hjem til en villa der var gennemrodet, samt opdage er der var stjålet træaber, smykker og en PC.

Indbrud i campingvogn
En campingvogn af mærket Hobby, der holdt på Søndermarksvej, har fra søndag kl. 11.45 til mandag kl. 13.15 fået brudt det forreste rum op.
Herfra er der stjålet en gasflaske.

Indbrud i Købmagergade
Da ejeren af et kælderrum skulle ind i det, opdagede han, at en tyv har været på spil. Der er stjålet en værktøjskasse med en del værktøj af mærket Arkro.
Kælderrummet er blevet opbrudt efter den 5. august og til i går.