FREDERICIA

Trafiktårnet Vest kan snart tages i brug

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Trafiktårnet Vest kan snart tages i brug

 

Frem mod udgangen af 2021 udskifter Banedanmark alle signaler på fjernbanen og den Københavnske S-bane. Når udskiftningen af alle signaler er afsluttet, vil det i fremtiden betyde færre forsinkelser, mulighed for flere tog og kortere rejsetid.

Fra det nye kontrolcenter skal Banedanmarks medarbejdere styre og overvåge togtrafikken i Jylland, i takt med at det nye signalsystem på jernbanen tages i brug. Det nye signalsystem vil forbedre togenes rettidighed væsentligt og være med til at fordoble jernbanens transportkapacitet.

Med Signalprogrammet udskiftes de gamle signaler fra mekaniske og relæbaserede, lokale systemer til moderne, computerbaserede signalsystemer.

Signalsystemet på fjernbanen bliver European Rail Traffic Management System level 2 (ERTMS niveau 2), som er en fælleseuropæisk standard for signalsystemer jernbaner.

ERTMS niveau 2 er et moderne it-baseret signalsystem, hvor der ikke er signaler langs sporene, men alene på skærmen i lokomotivførerens førerrum.

Det nye kontrolcenter bliver fem etager højt, cylinderformet og bliver bygget op om det runde kontrolrum i midten.

Kontrolcenteret – også kaldet Trafiktårnet Vest – kommer til at ligge på Banegårdsvej 1 i Fredericia.

Udover det nye kontrolcenter i Fredericia, er der også blevet bygget et nyt kontroltårn ved Kalvebod Brygge i København – Trafiktårnet Øst – hvor S-banen og fjernbanen øst for Lillebælt i fremtiden kommer til at blive styret fra.

tårn

Fakta

  • Højde: 25,5 m
  • Diameter: 36 m
  • Omkreds: 113 m
  • Areal: ca. 4200 m2
  • Kontrolrum: ca. 550 m2
  • Fem etager

Funktion:

  • Bygningens primære funktion er drift af jernbanen i Jylland og tilhørende undervisningsfunktioner.

Arkitekt: Tranberg Arkitekter

Energi- og miljømæssige forhold:

  • Bygningen forsynes med fjernvarme og der indbygges varmepumpe, således at energi fra proceskøling udnyttes til opvarmning.
  • Der indbygges ventilationssystemer, som opererer med henholdsvis høje køletemperaturer og lave varmetemperaturer, hvilket nedsætter bygningens energiforbrug til køling og opvarmning.
  • Der er indarbejdet opsamling af regnvand til genbrug i toiletter.

 

Særlige æstetiske forhold:

Trafiktårnet Vest signalerer, med den rødbrændte mursten og hulmønster murværket, sit meget nære slægtskab til Banedanmarks øvrige bygninger og i særdeleshed til Trafiktårn Øst i København.

Trafiktårnet Vest er bygget op om det ca. 550 m2 runde kontrolrum, der er ”hjertet” i bygningen.

 

I uge 47 sender DanmarkC TV et indslag fra kontroltårnet.

sende