FREDERICIA

TRAFIKERET LYDSKRYDS SPÆRRES I WEEKENDEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

KOMMUNEN LÆGGER NY ASFALT – VEJKRYDS SPÆRRES

Nu kommer der ny asfalt i krydset Vestre Ringvej/ Vejlevej. Krydset blev sidste år ombygget med nye heller, og nu skal krydset forstærkes med armering og asfalteres med nyt slidlag.

Arbejdet får betydning for trafikken, men genere så få som muligt, ved at kommunen lægger det i weekender og aften/nat. 

Det betyder, at krydset lukkes for gennemkørsel fra fredag d. 3. maj kl. 18.00 til søndag d. 5. maj kl. 22.00 og igen den følgende weekend fra fredag d. 10. maj kl. 18.00 til søndag d. 12. maj kl. 15.00.

Cyklister og gående kan stadig komme gennem krydset.

Når krydset er færdig søndag d. 12. maj, fortsætter asfalteringen ad Vestre Ringvej til Prangervej til sen aften/nat.

Derefter udføres det sidste arbejde som aften- og natarbejde: mandag d. 13. maj fra kl. 18.00 til kl. 06.00 tirsdag morgen. Og igen tirsdag d. 14. maj fra kl. 18.00 til kl. 06.00 onsdag morgen.