I weekenden summede Fredericia af liv, da byens to velkendte spillesteder, Tøjhuset og det hengangne Det Bruunske Pakhus, markerede deres imponerende 40-års jubilæum med live-musik i byen.
Fejringen strakte sig over en hel weekend med stærkt fokus på både historiens mange oplevelser og byens fremtidige musiktalenter.
For arrangørerne, der har planlagt begivenheden i et halvt år, var anledningen ikke blot en fest for god livemusik. Det var i høj grad også en hyldest til det stærke lokalmiljø og de mange ildsjæle, der driver værket til hverdag.
Frivillige gør hele forskellen
Uden opbakning fra engagerede borgere ville spillestederne simpelthen ikke kunne eksistere. De frivillige kræfter er nemlig selve fundamentet for den gode stemning, og modtagelsen af nye bands bliver rost gang på gang.
“Det betyder alt. Den værdskab, den behandling, den hjertevarme, det engagement med frivillige, musikere, gæster, de kommer ind i vores hus. Det giver en helt unik oplevelse. Det kunne vi ikke lade sig gøre, at have to spillesteder uden,” fortæller Kirstine Urhbrand, leder i Tøjhuset.
Jubilæumsfesten bød på en ægte rejse tilbage i tiden med sjove anekdoter, men rettede også blikket fremad. Allerede fredag åbnede man dørene for at lytte til helt nye lokale bands for at høre, hvordan musikken i byen lyder i fremtiden.
Video: DanmarkC TV
Lokale stjerner i åben himmel
Lørdagen udnyttede det gode vejr til fulde. For at undgå den indendørs begrænsning på 150 gæster i caféen, blev festen rykket udendørs som en stor Open Air-koncert. Det betød, at hele byen var inviteret.
“Det er Fredericia-musikere, der står på scenen her i dag,” lød det om lørdagens program. Her leverede navne som Andelsbandet, Glatnakkerne og Seven Up tonerne, inden kapelmester Søren “Søgge” Andersen om aftenen samlede trådene til en stor jubilæumskoncert inde i Tøjhuset.
Visionen for fremtiden er fortsat at understøtte de musikalske vækstlag:
“Vi vil rigtig gerne være noget for vores lokalområde. Vi vil rigtig gerne være noget for Fredericia. Et fedt mødested, hvor man kan gå ned og opleve nogle glædelige gensyn, noget man kender i forvejen, eller gå ned og opleve noget, man ikke kendte i forvejen.”
Når man beder Kirstine sætte ét ord på hele fejringen og de mange højdepunkter, falder svaret prompte og med stor begejstring: “Jamen det er fællesskab. Det er fællesskab, virkelig. Der var en, der sagde til mig, at det er ligesom en kæmpestor krammer at være her i dag.”