Opdateret kl. 15.18:
Retten i Kolding danner i dag klokken 12.30 rammen om et grundlovsforhør, hvor to mænd fra lokalområdet kræves varetægtsfængslet.
Sagen drejer sig om alvorlige overtrædelser af våbenlovgivningen, hvilket har ført til en hurtig indbringelse for en dommer.
To mænd på hhv. 28 og 29 år fremstilles kl. 12.30 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De to mænd har begge bopæl i Fredericia Kommune og er sigtet for overtrædelse af straffelovens §192a, der omhandler ulovlig besiddelse af skydevåben, oplyses det på Politi Update.
Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning.
Straksdom på 2 år og 3 måneder
Den 28-årige mand er blevet idømt en straksdom på to år og tre måneders fængsel for at være i besiddelse af et oversavet jagtgevær og tilhørende patroner samt et haglgevær og tilhørende patroner.
Han er dømt for at være i besiddelse af geværerne på en adresse i Fredericia samt at have transporteret det på offentligt tilgængelige veje til en anden adresse i Fredericia.
Den anden mand, der blev fremstillet, blev varetægtsfængslet i fire uger.