Læserdebat

To år uden handling: Hvordan kan vi stole på Fredericia Kommunes beslutninger?

Læserdebat af: Emil Fredslund Rasmussen, Fredericia, medlem af Danmarksdemokraterne

I 2022 traf Fredericia Byråd enstemmigt en klar beslutning om at fjerne spilreklamerne fra Sydtrafiks busser. Denne beslutning var ikke bare symbolsk – den var en nødvendighed for at beskytte byens unge og mest sårbare borgere mod spilafhængighed og uetisk markedsføring.

Men næsten to år senere ser vi stadig de samme reklamer køre rundt i byen. Det rejser et alvorligt spørgsmål: Hvad er det værd, at byrådet vedtager en beslutning, hvis den bare falder mellem to stole?

Som Danmarksdemokrat er jeg bekymret. For hvis det her kan ske med en så enkel, men principielt vigtig beslutning, kan vi så overhovedet stole på, at de beslutninger, vi som borgere forventer bliver gennemført, bliver taget alvorligt? Det er ikke kun et spørgsmål om en glemt reklamehenvendelse – det er et spørgsmål om tillid til vores kommunale system og de mennesker, der står i spidsen for det.

Kommunens ledelse har forklaret, at sagen blev glemt i systemet på grund af en
administrativ fejl. Det kan måske lyde uskyldigt, men i virkeligheden er det et dybt alvorlig svigt.

Beslutningen blev taget, ansvaret blev fordelt – og alligevel skete der ingenting.

Det skaber ikke kun frustration, men en utryghed omkring, om der mon er andre beslutninger, som også er gået i glemmebogen. Hvordan kan vi sikre os, at beslutninger, der er truffet for borgernes bedste, ikke ender som ubrugte dokumenter i kommunens system?

Fredericia fortjener bedre. Vi fortjener en kommune, hvor beslutninger bliver fulgt op og gennemført med præcision. Vi skal ikke acceptere, at byrådets beslutninger bliver kastet til side, fordi “det desværre kan ske.” Som borger og Danmarksdemokrat mener jeg, at det er uacceptabelt, og det kalder på handling.

Vi har brug for et system, der kan sikre, at debeslutninger, som tages, faktisk bliver ført ud i livet – ikke bare for spilreklamer, men for alle de områder, hvor byrådet lover at skabe forandringer.

Lad os som borgere kræve, at Fredericia Kommune tager sit ansvar alvorligt. Det handler om at kunne have tillid til, at det, byrådet beslutter, bliver en realitet. For hvis vi ikke kan stole på, at en så simpel beslutning bliver ført ud i livet, hvad kan vi så stole på?

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv