
Tilmeldingen til Ladies Mud Race åbner den 1. december kl. 12:00

Lørdag d. 1. december starter salget af billetter til Ladies Mud Race 2019. Løbet som kun er for kvinder, har
fået stor succes i byerne Fredericia, Århus, Odense, Hillerød, Aalborg og Slagelse. Fredericia solgte alle
billetter til 2018 udgaven på kun 2 dage. 7300 kvinder deltog på landsplan.
Kvinderne har taget det beskidte, men vildt sjove løb til sig med kyshånd. Det er en pang dang til Herrernes
Xtreme mandehørm. De løber ca 8 km. på og uden for stier, i mange forskellige terræner fra græs til
mudrede grøfter og fedtet skovbund. Der er ingen tvivl om, at det er et løb for kvinder, hvin og høje råb
hørers på lang afstand når de mange forhindringer passeres.
For at give løbet en uformel og afslappet stemning opfodrer Firmaidrætten som arrangerer løbet, til at
komme udklædt. Det er der rigtig mange der benytter sig af. Smilene breder sig når man oplever et hold
nonner springe ud i søens kolde vand, eller et hold hotdogs som skal kravle op ad en net væg, fantasien får
frit løb og lattermusklerne bliver trænet.
Kvinderne har tilføjet deres helt egen dimension til løbet, nemlig holdånd og hjælpsomhed. Det er vigtigere
at sikrer holdkammeraterne kommer over eller igennem en forhindring, end at komme hurtigt i mål. Er der
en som løber alene og får problemer, så er der altid en hjælpende hånd fra en fremmed kvinde.
Som navnet antyder, så er mudder et vigtigt element i løbet. Regn op til løbene er meget velset, kvinderne
udfordrer deres feminisme og fanden i voldskhed og det ender med fryd, glæde og nogle møgbeskidte
løbere som passerer mål med en oplevelse som rigtig mange vil gentage.
Mange af byernes borgere, kommer ud for at se dette sære løb med udklædte, mudrede og bredt smilene
kvinder.
Læs mere på www.ladiesmudrace.dk/fredericia og følg os på www.facebook.com/ladiesmudrace