Skal du køre på motorvejen fra Fredericia torsdag aften/nat, skal du være ekstra opmærksom. Tilkørselsrampe 59 bliver nemlig lukket for al trafik i en kortere periode.
Spærringen gælder fra den 18. juni klokken 18.00 til den 19. juni klokken 06.00. I dette tidsrum vil det ikke være muligt at benytte tilkørslen i retning mod hverken Kolding eller Aarhus, det oplyser Fredericia Kommune på deres facebookside.
“Der er skiltet med omkørsel i området. Vejdirektoratet skal sikre rabatten og sætte støjværn op.” lyder det i opslaget.
