FREDERICIA

Tidsplan for nye buslæskærme

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune har nu blandt tilbudsgiverne valgt nye buslæskærme til erstatning for dem, der tages ned i øjeblikket.

Det var Veksø A/S, der kom med det billigste tilbud på de 24 nye skærme. Veksø A/S, der er bosiddende i Fredericia, opsætter skærmene i samarbejde med Fredericia Kommune.

Opsætningen starter i uge 50. De første 14 læskærme forventes opsat inden jul. De sidste 10 forventes færdigopsat i uge 5. Det hele afhænger dog af vejret.