FREDERICIA

Ti Trin Ned genåbner med nye ejere og moderne udtryk

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Ti Trin Ned genåbner med lokale råvarer og nordisk køkken tilsat fransk finesse

FREDERICIA: Onsdag den 15. januar 2025 genåbner Michelin-restauranten Ti Trin Ned under ledelse af de nye ejere, Lærke Krudt og Michael Nørtoft. Med et erfarent hold fra førende restauranter som Geranium og Lyst, vil de føre stedet ind i en ny æra med fokus på lokale råvarer og nordisk køkken tilsat fransk finesse. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ti Trin Ned, tirsdag.

Køkkenchef Michael Nørtoft (tv) og medejer Lærke Krudt, restaurantens nye General Manager. Privatfoto.

Vi bygger videre på det stærke fundament, Mette og Rainer Gassner skabte gennem deres 25 år som ejere, men med et moderne og nutidigt udtryk,” siger køkkenchef Michael Nørtoft, der understreger ambitionen om at bruge områdets kvalitetsråvarer.

Restauranten byder på en enestående udsigt, minimalistiske ændringer i interiøret og udviklet værtskab for at sikre en uforglemmelig oplevelse. Ti Trin Ned holder åbent onsdag til lørdag, og bordreservationer kan foretages på deres hjemmeside.

Køkkenchef Michael Nørtoft. Privatfoto.

FAKTABOKS MICHAEL NØRTOFT

Alder: 28 år

Født og opvokset i Vonge i Jylland.

2015:  Vandt skolemesterskabet på UCH i Holstebro, og vandt en tredjeplads sammen med Jakob Jensbye ved DM for Kokkeelever.
2016: Hotel Svanen i Billund
2016: Restaurant Lieffroy i Nyborg – heraf to år som souschef.
2017: Udtaget til Juniorlandsholdet Junior
2018-2020: Ti Trin Ned (souschef)
2020-2022: Formel B (souschef)
2022-2023: Formel B (køkkenchef)
2023: Vandt Nordic Chef Of The year, blev nummer to ved Nordic Green Chef, Årets Kok samt Bocuse d’Or udtagelsen. Han har siden 2023 været kaptajn for Kokkelandsholdet.
2023: Fra juni ansat på Geranium i København.
2024: Statsbesøg med HKH Kongen i Polen (dansk gallamiddag).
2024: OL i Paris (som kok for de danske atleter).
2024: Fra August ass. køkkenchef på Ti Trin Ned
2025: fra 1. januar ejer af Ti Trin Ned sammen med Lærke Krudt.