Ti års sang fejres på biblioteket

Ti års sang fejres på biblioteket

Torsdag den 27. august klokken 10.30 danner Fredericia Bibliotek rammen om en helt særlig begivenhed. Her markeres et flot lokalt jubilæum, når byens borgere samles for at synge morgensang. Det er nemlig ti år siden, at biblioteket for første gang slog dørene op for dette musikalske initiativ

Kom til en helt speciel udgave af bibliotekets morgensang med bobler og særligt udvalgte sange. Denne torsdag fejrer vi nemlig, at det er ti år siden morgensang startede på Fredericia Bibliotek.

Astrid sidder stadig bag klaveret og spiller for, og med sig har hun Lillian, som synger for og fortæller lidt om sangene. Med tiden er det blevet en skøn tradition, som rigtig mange heldigvis bakker op om, lyder det i en pressemeddelelse fra Biblioteket.

“Men der er altid plads til flere sangglade, så kig forbi Fredericia Bibliotek torsdag d. 27. august kl. 10.30 til en festlig omgang morgensang, hvor vi over et glas bobler skal synge med på alle de mest ønskede sange fra de første ti år med morgensang”, fortælles det fra biblioteket.

Det kræver ingen forudgående tilmelding at deltage i jubilæet. Man skal blot møde op på Fredericia Bibliotek og være klar til at bruge sin stemme.