FREDERICIA

TEMPERATURMÅLING : Omkring 300 deltog i torsdagens møde om fremtidens folkeskole i Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Hvordan bliver de fredericianske folkeskoler til danmarks bedste? Det kom der flere bud på torsdag aften i Messe C

Politikerne satte torsdag aften gang i debatten, om den fredericianske folkeskole. Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, når der skal findes skole til deres barn.

Omkring 300 forældre, skolelærere, politikere og andre kommunalt ansatte, drøftede muligheder og ønsker for en fremtidig fredericiansk folkeskole, og dialogen fortsatte i mindre grupper på de 21 forskellige stationer med inspiration. Et af ønskerne var flere penge til folkeskolerne, og debatten kom vidt omkring og aftenen sluttede af med musicalmusik og sang.

En skole for alle – eller en skole for nogle

KL fremlagde deres indspark fra scenen, og lagde vægt på, at man skal forholde sig til, og man vil have en skole for alle samfundslag, eller kun for en del af samfundets lag.
“Er der ikke penge nok – så må vi se på om der skal tilføres flere midler” – sagde borgmester Jacob Bjerregaard under debatten.

 

Vi vil have en skole for alle

Rundt om på stationerne var der enig hed om fremtidens skole i Fredericia – den skal rumme alle samfundslag. Der var mange holdninger og særligt ønsker til fremtidels folkeskole i Fredericia, men der var enighed om, at alle bolde skal op i luften, for at kunne lave den skole man ønsker.

 

Flere folkeskoler mangler børn

Kirstinebjergskolen mangler 90 børn udfra det budgetterede antal, og det kommer til at ramme skolen på økonomien. Årsagen til det faldende børnetal skal findes i, både skift til andre skoler i området – herunder privatskole, flytning til talentklasser og andre årsager. Der skal godt 10 elever til, for at dække en lærerløn.

Fremtidens ønskeskole vil skulle gøre op med blandt andet den store søgning til byens privatskoler, der i de senere år har oplevet en nærmest eksplosiv søgning. Flere af byens privatskoler, har investeret i store udvidelser, for at kunne rumme efterspørgslen.