SNOGHØJ
Teknisk Udvalg godkender stiprojekt ved Snoghøj Højskole – 100.000 hentes i Landsbypuljen
Efter dagens møde i Teknisk Udvalg får stiprojekt de søgte penge fra Landsbypuljen
Formanden for Teknisk udvalg, Christian Bro (A): “Det er et rigtig, rigtig spændende projekt, der er med til at åbne op for offentligheden, så vi alle kan færdes i det fuldstændig forrygende naturområde.”
Støtteforeningen for Højskolen Snoghøj har ansøgt om 100.000 kr. til en offentlig sti ved Snoghøj Højskole, der skal komme lokale beboere, turister og gæster i området samt hotelgæster på Trinity til glæde.
Stien kommer til at gå forbi mindesmærket for skolens første forstander, og mindesmærket “Snoghøjpigen” til minde om tiden som gymnastikhøjskole. Støtteforeningen mener desuden, at stien vil bidrage til visionen for Naturpark Lillebælt om at skabe flere kultur- og naturoplevelser.