FREDERICIA

Teater Malstrøms 2023 repertoire

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tre nye forestillinger på vej til det Bruunske Pakhus

Teater Malstrøm har præsenteret sit repertoire for år 2023. Året kommer til at byde på intet mindre end tre nye forestillinger.

Allerede i foråret kan du opleve deres udgave af Thomas Vinterbergs filmklassiker ‘Festen’. I efteråret fortsætter de deres showtradition med forestillingen ‘Freakshow Spectacular’. I november og december kan hele familien samles til forestillingen ‘Halfdands Wunderkammer’, som er baseret på Halfdan Rasmussens børnerim og -digte.

Foruden de tre forestillinger har Teater Malstrøm også andre spændende nye ting i vente. Det kan du høre meget mere om i deres fulde præsentation af 2023 repertoiret i videoen.