Teater Agapi – dukketeater der på traditionel vis begejstre børn
Ny kunst i Fredericia: Isabel Duus og My Sadolin spiller ikke kun for børn, for et sandt dukketeater taler til både små og store
Hverken børn eller voksne vidste, at det de lige stod og manglede af kulturel oplevelse var dukketeatret Teater Agapi. Det fandt de ud af i lørdags ved Taulov Station og Kringsminde.
Ingen ringere end Brødrene Grimm er udgangspunktet for den forestilling Teater Agapi gav i Taulov i lørdags. “Vi har skrevet fortællingen en lille smule om til en lidt mere moderne tekst. Og det er Konen i Muddergrøften, som er blev til Fiskeren og Hans Kone, fortæller My Sadolin til DanmarkC TV, og forsætter:
“Fiskerne og Hans Kone handler om at nogle mennesker, de vil have mere og mere og mere og mere og bliver så grådige, at de glemmer til sidst at være ordentlige mennesker. Det handler faktisk om, hvordan man opfører sig over for hinanden.”
Drømmen der gik i opfyldelse
Isabel Duus blev ikke teaterdirektør over en nat. Det har været et meget langt tilløb. Selv fortæller hun:
“Jeg har altid spillet teater. Allerede fra jeg var lille. Og fra min skoletid var vi nogen der stod for klassens time med teater, og så lavede vi altså dukketeater. Vi fik nogle dukker af en lærer, og så var det ligesom også os der var på,, i rigtig ja lang tid, hver gang der var klassens time. Og klassen elskede det.”
Fra skoletidens dukker er turen for Isabel Duus gået omkring Prag, der nærmeste kan betegnes som verdens centrum når det kommer til dukker og dukketeater. Dér er det en kunstart på universiteterne!
Agapi
Det er nok ikke lige et ord, de fleste er bekendt med, og DanmarkC TV måtte også hjem og slå op. Det er græsk, og betyder kærlighed.
DanmarkC TV bringer senere en udsendelse om Teater Agapi, teaterdirektør Isabel Duus og My Sadolin. Se med, om kærligheden til kunsten rækker helt ud til publikum.