Med spadestikket på ‘Generisk 4’ viser Taulov Dry Port, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj.
I dag, mandag den 11. maj 2026, blev der taget det første spadestik på endnu 32.000 kvadratmeter lager- og logistikbyggeri i Taulov Dry Port. Borgmester i Fredericia Kommune Peder Tind, ADP’s og Taulov Dry Ports bestyrelsesformand Christian Herskind og direktør Jørn From fra C.C. Contractor tog spadestikket ved den nye generiske bygning, der opføres med syvhaller á en størrelse på mellem 3.700-5.300 kvadratmeter.
Det nye byggeri vil som de øvrige generiske byggerier blive certificeret med den bæredygtige certificering BREEAM Excellence og klargøres til solceller, oplyser ADP i en pressemeddelelse.
Med byggeriet udnyttes nogle af de sidste ledige kvadratmeter i Taulov Dry Ports fase 1. Allerede nu er der stor efterspørgsel efter plads i den kommende bygning.
“Taulov Dry Port er et af de stærkeste eksempler på, hvad målrettet erhvervsudvikling kan skabe. Hvert eneste spadestik her er et bevis på, at Fredericia er et attraktivt sted at drive og udvikle forretning. Det skaber aktivitet, arbejdspladser og vækst i hele kommunen”, siger Peder Tind, borgmester i Fredericia Kommune.
Taulov Dry Port er centralt placeret i Produktionsdanmark og har siden opstarten leveret fleksible lager- og logistikløsninger til et bredt udsnit af virksomheder. Den fulde udlejning af de eksisterende 300.000 kvadratmeter afspejler en solid og vedvarende efterspørgsel i markedet.
“Taulov Dry Port er ikke blevet til det, det er i dag, ved et tilfælde. Vi er placeret i hjertet af det danske logistiklandskab, og vi har bygget et produkt, som markedet efterspørger. Det er den erkendelse, der driver os fremad – og som gør, at vi i dag igen sætter spaden i jorden”, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand i Taulov Dry Port.
Video: DanmarkC TV
Servicecenter og Taulov Dry Port fase 2: Næste skridt er allerede i gang
Selvom jorden kun lige er blevet vendt af det første spadestik til den fjerde generiske bygning, peger udviklingen allerede fremad. Det er nemlig planlagt, at der på Taulov Dry Ports fase 1 areal skal etableres et servicecenter for tung transport samt bygges et yderligere generisk byggeri på 12.000 kvadratmeter. Parallelt er udviklingen af Taulov Dry Ports fase 2 også i fuld gang, hvor der er planlagt yderligere knap 220.000 kvadratmeter.
“Vi er meget glade og tilfredse med at kunne fejre endnu et spadestik i Taulov Dry Port. Siden vi gik ind i Taulov Dry Port sammen med ADP, har investeringen bekræftet, at efterspørgslen på moderne logistikfaciliteter centralt i Danmark er reel og vedvarende. Det er et stærkt partnerskab, og vi er overbeviste om, at der er meget mere at bygge videre på”, siger Peter Morgan, ejendomschef i PFA Pension.
Det videre arbejde med Taulov Dry Port skal pr. 1. juni 2026 drives videre af en ny ledelse, der har et fast blik på fremtiden og de muligheder, der venter.
“Taulov Dry Port er bygget på et fundament af strategisk mod og stærk opbakning fra ejerne. Det er imponerende, hvad der er skabt her, og jeg er stolt over at skulle være med til at videreføre og udbygge den ambition i den næste fase af rejsen, når jeg pr. 1. juni starter som CEO i Taulov Dry Port”, afslutter Kim Langkjær Fuglsang, kommende CEO i Taulov Dry Port.
Foruden de generiske byggerier har Taulov Dry Port opført domicilbyggerier for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, så der i alt er opført 300.000 kvadratmeter.
Med Generisk 4 kommer der yderligere 32.000 kvadratmeter, inden man går i gang med fase 2, hvor der kan bygges yderligere 220.000 kvadratmeter, som forventes at blive igangsat i slutningen af 2026.
Det fjerde generiske byggeri i Taulov Dry Port er 32.000 m2 og opføres med syv haller á en størrelse på mellem 3.700-5.300 kvadratmeter. Pressefoto: ADP
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Vi bruger to typer cookies: Nødvendige og statistiske.
Nødvendige cookies sikrer, at siden bliver vist og fungerer korrekt.
Cookies til statistik bruger vi til at forbedre brugeroplevelsen. Når du trykker ”Tillad”, siger du o.k. til statistiske cookies.
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checbox-analytics
11 months
Denne cookie er brugt til at gemme dit sammentykke for Statistiske cookies
cookielawinfo-checbox-others
11 months
Denne cookie er brugt til at gemme dit sammentykke for Uklassificerede cookies.
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
Denne cookie er brugt til at gemme dit sammentykke for Nødvendige cookies.
internal_personalized_sponsorspots
11 months
Denne cookie er brugt til at samle data ind omkring vores sponsorspots og dig.
viewed_cookie_policy
11 months
Denne cookie er brugt til at finde ud af om du har givet samtykke til cookies på denne side. Denne cookie gemmer ingen personlig data.
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.