FREDERICIA

Taulov BMX, kom, så og sejrede!

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

BMXLørdag d. 13. juni holdte Østjysk BMX et stort flot jubilæumsløb. Taulov BMX stillede op med 11 kørere og der var flere nye navne med som skulle ud og prøve at køre løb for første gang. Der blev kæmpet godt af kørerne fra Taulov BMX og flere af kørerne fik lidt flere pokaler med hjem til hylden.

Philip Jørgensen i drenge 6 år, Patrick Nielsen i drenge 9 år samt Louise Jensen i piger 12 år var de 3 kørere, som havde besluttet sig for at få prøvet af, hvad det ville sige at køre et BMX løb. Spændingen var stor og de 3 nye kørere var glædede sig meget til at komme ud og prøve at køre et rigtigt BMX-løb. “I onsdags prøvede vi lige at gennemfører et træningsløb således kørerne og ikke mindst forældrene fik en fornemmelse af, hvad det er en løb går ud på”, fortalte holdleder Keld Ebbesen.

Dagen startede ud med, at Ole Ebbesen skulle prøve kræfter i en nye BMX-række nemlig i Cruiser Men. “Jeg kører normalt på en alm. BMX med 20″ hjul i 19+ klassen, men nu tænkte jeg lige det kunne være sjovt at prøve at stille op i 24″ klasserne og derfor tilmeldte jeg mig så også i Cruiser Men og det gik da meget godt”, fortalte Ole Ebbesen smilende, da vi fangede ham på vej fra podiet hvor han netop havde modtaget 1. pladsen i denne række.
En mere erfaren Cruiser kører, nemlig Henrik Andersen havde også været i kamp i Cruiser Men Elite rækken og lykkedes at vinde 3. pladsen.

Så kom aspiranten Philip Jørgensen på banen og i drenge 6 år lykkedes det Philip, at komme i mål på en 4. plads, hvilket man tydeligt kunne se at han var glad for.

I drenge 9 år havde Taulov BMX både Noah Andersen og den nye kører Patrick Nielsen med. Det lykkedes dem begge at komme videre til finalen fra de indledende runder og efter finalen kunne Noah træde på podiet og modtage 2. pladsen mens Patrick Nielsen fik en 8. plads i finalen.

I piger 12 år rækken var Louise Nielsen på banen for første gang, men det kunne man ikke se på hendes kørestil. Med sikker hånd kørte hun sig til en flere 1. pladser i de indledende runder og i finalen vandt hun også og kunne dermed tage sin første BMX pokal med hjem.

Mikkel Magnussen og Patrick Torp var med i drenge 15 år, her kæmpede begge kører flot og kom også med i finalen, hvor Patrick kæmpede flot, men måtte se sig slået til sidst og fik en 6. plads, mens Mikkel kørte suverænt fra start til mål og vandt 15 års rækken.

I drenge 19+ var brødrene Ole og Casper Ebbesen med for Taulov BMX og her blev der kæmpet hårdt i den interne kamp mellem de 2 brødre. Casper tog 1. pladsen i alle de indledende heats, så der var lagt op til kamp i finalen. Der viste Casper stor styrke og kørte fra alle modstandere og dermed var 1. pladsen i hus. Han var dog skarp forfulgt af sin broder, der måtte se sig slået på målstregen, men fik 2. pladsen. “Det er da ikke så ringe, at vi kan snuppe både 1. og 2. pladsen” sagde Casper Ebbesen og smilede.

I Men National var Mike Kaltoft på banen. Der var sat penge præmier på højkant i både National Men og Women, så det havde trukket hele den danske styrke til Hedensted for at kæmpe om præmierne. Mike klarede det fint i de indledende, hvor han sluttede som en samlede 2’er. I finalen var der hård kamp og Mike landede på den hårde 4. plads, lige udenfor medalje rækken.

“Man må sige, at med 11 kørere og vi så henter 7 pokaler, det er vist en godkendt præstation”, slutter holdleder Keld Ebbesen og vender sig rundt og kigger på kørerne der står bagved og smiler med deres pokaler i hånden.