
Tarteletfestival hittede i Fredericia
Denne weekend stod i tartelettens tegn i Fredericia, hvor den årlige Tarteletfestival igen løb af stablen på J.B. Nielsens Plads. Arrangementet bødpå fællesskab, musik og rigelige mængder af den populære spise
Arrangørerne havde i år forberedt et rekordstort antal tarteletter til de sultne gæster.
– Vi har lavet 4.000 tarteletter, som er det højeste antal, vi nogensinde har produceret, fortæller arrangør Brian Løkkegaard til DanmarkC TV – og forventningen, den var klar:
– Vi forventer, at der bliver spist op, lød det fra Brian Løkkegaared. Opskriften beskrives som særlig god i år, men forbliver en velbevaret intern hemmelighed. For de gæster, der havde købt billet, gjaldt et “spis alt hvad du kan”-koncept.

Populær spisekonkurrence vendte tilbage
Et fast og underholdende indslag på festivalen er tartelet-spisekonkurrencen. Sidste års vinder formåede at spise 20 tarteletter. Om det nåede at blive slået i årets version, er endnu ukendt for DanmarkC TV.
Indtil videre har konkurrencen primært tiltrukket mandlige deltagere med en stor appetit.

