![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2024/07/skaermbillede-2024-07-24-kl-091306-103x68.jpeg)
LivredderPatruljen besøger Fredericia Idrætscenter i Kr. Himmelfartsferien
![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2024/04/livredderpatruljen-boern-padler-pa-rescue-board-1110x666.jpg)
Tag familien med i svømmehallen – Leg og lær livredning med LivredderPatruljen i Kr. Himmelfartsferien
Tag familien med i svømmehallen i Kr. Himmelfartsferien og lær om livredning med TrygFondens LivredderPatrulje! Den 10. maj kl. 15-17 besøger de Fredericia Idrætscenter for at lege og lære børn og voksne om livredningens vigtighed.
Sjove aktiviteter for hele familien
Sammen med svømmehallens egne livreddere sætter LivredderPatruljen gang i sjove lege og udfordrende vandøvelser, hvor både børn og voksne kan være med. De demonstrerer bl.a., hvordan man bruger udstyret i svømmehallens Leg og Lær Livrednings-tårn, og badegæsterne kan prøve at bjærge en livredningsdukke, padle på livreddernes rescue boards og meget andet.
Øg sikkerheden i vandet
Besøget skal øge opmærksomheden på livredning og forbedre sikkerheden og trygheden i vandet. Livredderne glæder sig til at møde badegæsterne, og alle er velkomne til at være med.
![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2024/04/leg-med-rescue-boards-1024x683.jpg)
![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2024/04/leg-med-redningsveste-683x1024.jpg)
![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2024/04/leg-med-redningstorpedoer-1024x683.jpg)
Leg og lær livredning den 10. maj i Fredericia Idrætscenter. Foto: Trygfonden
Praktisk information:
- Hvornår: 10. maj 2024
- Tid: Kl. 15-17
- Sted: Fredericia Idrætscenter
- Arrangør: TrygFondens LivredderPatrulje i samarbejde med Fredericia Idrætscenter