FREDERICIA

SYRERE ØNSKEDE ASYL

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredag eftermiddag gik en varevogn i stå på den sønderjyske motorvej. I bilen var et større antal syriske statsborgere der efter motorstoppet begyndte at gå langs motorvejen mod nord. Flere belister bemærkede personerne og kontaktede politiet der straks sendte ordensmagten ud til motorvejen. Her mødte de 12 syrere der alle bad om asyl. Bilens fører der dermed er menneskesmugler, blev pågrebet kort efter. Først på natten til lørdag henvendte der sig yderligere to syrere på banegården i Fredericia. Her gav de udtryk for at de ønskede asyl i Danmark. Politiet afhentede derpå også de to syrere. Om de er en del af den gruppe syrere der blev smuglet ind i Danmark i varevognen kan politiet på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om.