Politiets døgnrapport

Sydøstjyllands Politi stoppede slagsmål i Prinsessegade

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Politiet måtte natten til lørdag stoppe to parter i slagsmål

Klokken 03.39 fik Sydøstjyllands Politi anmeldelse om, at to var oppe at slås uden for et værtshus i Prinsessegade i Fredericia.

Der blev angiveligt både slået og sparket, hvilket patruljen dog fik stoppet, da de kom frem.

Der var tale om en mand fra Fredericia i 20’erne, og en kvinde i 30’erne fra Hampen. Kvinden bar desuden en kniv, der dog ikke blev anvendt.

Begge blev sigtet, og kvinden også for at have en kniv på sig.