FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI : ER DETTE DINE SMYKKER?

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Sydøstjyllands Politi har anholdt og fået fængslet to mænd for indbrudstyveri. Hos dem er der fundet mange tyvekoster, herunder 42 forskellige smykker.

De mange smykker skal tilbage til deres ejermænd og – kvinder og derfor har Sydøstjyllands Politi brug for hjælp fra offentligheden. Politiet kender nemlig ikke på nuværende tidspunkt de gerningssteder, hvor smykkerne er stjålet fra.

Der er meget vigtigt at stjålne ejendele leveres tilbage til de rette ejere – især når det er smykker, som jo tit ikke kan erstattes og som ofte er forbundet med dyrebare minder eller følelser.

Sydøstjyllands Politi beder derfor om at du ser billederne igennem – er det dine smykker eller ved du hvem, der er rette ejer? Kontakt Sydøstjyllands Politi på 114 – så hjælper vi dig videre. Du kan også finde billederne på Facebook, hvor du kan dele opslaget.

Se smykkerne her:

https://politi.dk/-/media/mediefiler/pdf/sojyl/diverse/fotoalbum-med-koster-nr–109–4-fotos-per-side.pdf?la=da&hash=2B7E895BEFCC740DBC0AA6DCE26FE913CDC83004