
Svar på debatindlæg fra Poul Rand

Læserbrev af : Connie Maybrith Jørgensen, Byrådsmedlem for SF
Kære Poul Rand – du tager helt fejl!
Indledningsvis skal jeg beklage, at jeg jo åbenbart i mine indlæg ved debatarrangementet på Fredericia Bibliotek d.21.9.2022 har udtrykt mig på en måde som har været for vanskelig for nogen at forstå. Jeg vil derfor gerne her redegøre for SFs og mine synspunkter i forhold til debatten om etablering af et Fæstningscenter, på bosætning, turisme samt erhvervsudvikling generelt.
Fredericia Kommune har i adskillige år forsømt at vedligeholde skoler og daginstitutioner, dette i en grad således det i dag påvirker børn og voksnes trivsel. Vi har brug for et større specialskole tilbud og flere plejehjemspladser. Flere og flere forældre vælger foleskolen fra. I SF optik skal vi i en tid med beskedne økonomiske muligheder løfte rammerne for kernevelfærden, inden vi kaster skatteborgernes penge ind i nye store prestigeprojekter. Vi ser gerne en udbygning af Fredericias museumsfaciliteter i fremtiden, men vi er ikke tilhængere af et ensidigt fokus på Fredericias militærhistorie. Fredericias historie rummer meget mere end det. Vi er derfor positive over, at vi i forbindelse med budgetforhandlingerne er nået frem til en løsning, hvor der i stedet arbejdes hen i mod etableringen af et selvejende Formidlingscenter som skal formidle Fredericias historie bredt. I forhold til financieringen af Formidlingscentret vil der blive søgt om bidrag fra fonde og andre investorer til etablering og senere drift.
Ved omtalte møde d.21.9.22 på Biblioteket gav jeg klart udtryk for, at vi i SF finder det usandsynligt at vi kommer til at leve af turisme i Fredericia. De job der genereres her er lavtlønsjob oftest besat af ungarbejdere og uden overenskomst. Vi vil i SF meget gerne investere i et bredspekteret kulturliv til glæde for borgerne. Og det er helt fint, hvis der er folk udefra som har lyst til at besøge byen. Vi anderkender Fredericia Musicalteaters aktie i udviklingen af restaurations og hoteldriften og den glæde og stolthed der blev skabt i byen, -indtil det gik galt. Vi bakker op om etableringen af Kulturkasernen og ser gerne at det er her vi først og fremmest investerer i ny kulturudvikling samt at der med de beskedne midler der rådes over i dag støttes op om eksisterende kulturtilbud, så som vores teater og bibliotek.
I forhold til om turisme kan sikre overlevelsen af vores handelsliv i centrum bemærkede jeg ved mødet, at vi under alle omstændigheder kommer til at forholde til at udviklingen som gør handlen flytter sig væk fra de fysiske butikker til nethandel som gør vi kommer til at tænke vores handelsliv anderledes f.eks mere i retning af showrooms, hvor der er præsentation og rådgivning. (Det er altså det samme som at være i mod handelslivet i centrum). Jeg er sikker på man i erhvervet er helt klar over den udvikling. Undersøgelser viser at de forretninger som også driver nethandel har bedre mulighed for at klare sig. Vi har i Fredericia en kæmpevækst på områderne havnedrift, logistik og lager, hvilket blandt andet skyldes udviklingen i nethandlen. Det er godt, men det skaber dog også udfordringer i forhold til trafik og støj som skal løses f.eks ved at få mere gods på tog. Vi har brug for produktionsvirksomheder som Arla og Carlsberg, for at nævne nogle af de store, for at have et bredt udvalg af arbejdspladser. I SF ser vi dog også gerne flere virksomheder og uddannelser som beskæftiger sig med grøn udvikling, selv om vi også her er godt på vej. Samarbejde mellem virksomheder, uddannelser, fagbevægelsen og kommunen er en forudsætningen for udviklingen af byen i en positiv retning. Det er dog ligeledes en forudsætning for en god udvikling at også kernevelfærden følger med.
I forhold til satsningen på øget bosætning er der ikke evidens for at nye parcelhuskvarterer gør kommunen rigere. Flere borgere giver øget pres og udgifter på alle offentlige områder. Fakta er at det er middelklassen som trækker mest på de offentlige tilbud. Ligeledes findes forskning som peger på at en kommunes befolkningstal spiller ind i forhold til sammenhængskraft og øget bureaukrati, det ideelle befolkningstal skal efter sigende være i omegnen af 50.000 indbyggere. Der er derfor ikke grund til at have helt så travlt med at tiltrække flere borgere til byen, -med mindre man synes at den nuværende befolkning er den forkerte og det kan der jo være nogen som mener. I SF vil vi investere befolkningen ved bl.a at sikre god velfærd herunder gode efteruddannelses og kompetenceudviklings muligheder, med henblik på de gode jobs. Det skal afslutningsvis bemærkes at for SF er folk som vælger at flytte til byen velkomne uanset hvem de er.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv