FREDERICIA

SUNDHED OG ALDERDOM

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Det Forebyggende Team er klar med det første af foråret tre seniorkurser og sætter fokus på en sund alderdom

 Sund aldring handler om at leve sundt hele livet. Et godt socialt netværk, motion og sund kost er med til, at vi bliver ældre, men også bedre til at klare os selv og hjælpe andre.

Forårets seniorkurser lægger ud med at sætte fokus på sundhed og alderdom med et foredrag af Arne Rolighed. Han sætter fokus på sundhed hele livet og balancen mellem ”retten til at leve sit eget liv” og ”pligten til at blande os.” Hvad er et sundt liv og hvem fastlægger det? Er dét det enkelte menneskes ansvar at drage omsorg for sig selv eller må fællesskabet blande sig?

Arne Rolighed er tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse og nuværende næstformand i Danske Seniorer.

 

Kurset er gratis og for alle kommunes borgere.

 

Tid: Tirsdag den 4. marts kl. 10.00-12.00

Sted: Tøjhuset, Gothersgade 34

Tilmelding: Det forebyggende team

Mail: seniorkurser@fredericia.dk

Telefon: 22 56 62 12

Behov for teleslynge og tegnsprogstolk bedes oplyst ved tilmelding.