FREDERICIA

Succesfuld genoplivningskursus gentages onsdag på Trelde Næs Camping

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Hjerteforeningen trodsede regnvejret, og fik besøg at ikke mindre end næsten 50 der også lod hånt om det lunefulde sommervejr

Bodil Grøn og Hennings Larsen, der begge er certificerede instruktører, og frivillige i Hjerteforeningen i Fredericia fortrak fra Cirkelbroen, og søgte ly under parasollerne på Østerstrand i dag fra kl. 11 til 16.

Flere var faktisk uddannet, måske for år tilbage, men ville gerne have en hurtig genopfriskning. Og dét fik de. Genopfriskning kan være rigtig vigtig, også når det regner. For som det bkev sagt, tager et hjertestop ikke hensyn til vejret.

Drop in næste gang på Trelde Næs Camping
Det er nemlig drop in det handler om. Det er kort repetition eller hurtigt indlæring der er tale om. Og med to erfarende instruktører går det tjept. Det er altså ikke en hel dag, der skal afsættes.

På onsdag kl. 11 til 16 gentages succesen på Trelde Næs Camping, og det er ikke kun for campister. Gik nogen glip af Hjerteforeningens tilbud, er det bare med at komme ud på Trelde Næs.

“Vi har fået lov til at komme indendørs hvis det regner,” fortæller de to instruktører. Den store campingplads har lokaler der fint kan dække Hjerteforeningens behov.

Hjerteforeningen gentager tilbuddet i 2025
Det kunne den lokale formand for Hjerteforeningen, Birgitte Rasmussen fortælle, da hun lagde vejen omkring Østerstrand i dag. Det bliver i uge 29.