TAULOV: Tirsdag morgen var der usædvanligt mange politibiler omkring en skole i Taulov. Sydøstjyllands Politi havde mødt talstærkt op for at kontrollere de mange elever, der ankom på elcykler og elløbehjul.
Målet var klart: Politiet ville finde de tohjulede, der kunne køre hurtigere end reglerne tillader.
Hele fire politibiler og syv betjente deltog i kontrollen, hvor elever på vej til skole blev standset og fik deres elcykler eller elløbehjul undersøgt.
Politiets fokus var især på køretøjer, der er blevet modificeret eller på anden måde kan køre hurtigere end den tilladte hastighed.
For eleverne blev den almindelige skolemorgen derfor afbrudt af et politistop.
Aktionen mundede ud i konfiskation af et hurtigtkørende løbehjul, hvor en 14-årig var fører. Løbehjulet kunne kører tæt på 50 km. i timen og vejede over de tilladte 25 kg. Derudover blev to elcykler stoppet. De kunne kører langt over det tilladte. Førerne kun var 12, og 14 år, blev de sendt hjem med besked om at lovliggøre deres elcykler. Elcyklerne vil blive konfiskeret hvis Politiet træffer de to cyklister igen på de ulovlige elcykler.

Kontrollen kommer som en del af politiets fokus på trafiksikkerheden blandt børn og unge, der i stigende grad benytter elcykler og elløbehjul som transportmiddel.
Selv om de elektriske køretøjer kan gøre skolevejen nemmere, kan ulovlige eller for hurtige modeller udgøre en risiko i trafikken.
Tirsdagens aktion i Taulov viste samtidig, at politiet var klar til at sætte betydelige ressourcer ind for at kontrollere de elektriske tohjulede på skolevejene.
For eleverne var budskabet fra morgenstunden dermed ikke til at tage fejl af: Elcyklen eller elløbehjulet skal være lovligt, når turen går til skole.