FREDERICIA

STOR MYSTIK : Ny facebook-side stormer frem

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Stor mystik : For en uge siden åbnede facebook siden “Vi elsker Fredericia”.

Skærmbillede 2015-01-10 kl. 21.09.23

På siden opfordres personer til at give deres “like” hvis de elsker Fredericia, og det har et rigtig stort antal personer allerede gjort.

Redaktionen på DanmarkC TV synes at denne side er en fantastisk ide, og følger udviklingen nøje.

Omtalen af siden er gået fra person til person og allerede dagen efter offentliggørelsen kunne administrator af siden proklamere at ikke mindre end 200 personer havde givet deres like på kun 12 timer. Siden har siden da oplevet en nærmest eksplosiv stigning i “Likes”, men administratorerne bag siden, er utroligt svære at lokalisere.

DanmarkC TV har undersøgt hvem der står bag denne side, for at finde svar på hvad administratorerne ønsker siden skal bibringe.

I følge oplysningerne på siden handler det om at dele en masse gode historier om Fredericia – nye og gamle og det har et stort antal benyttet sig af. Allerede nu er der delt mange fotos, og nærvær-oplevelser fra byen og dens natur.

DanmarkC TV har været i kontakt med facebook, for at få oplyst hvem der har oprettet og driver siden.

Facebook har afvist at udlevere oplysninger herom, med henvisning til fortroligheden.

DanmarkC TV er løbende blevet tippet om siden fra flere borgere i Fredericia der synes initiativet er rigtig godt for byen.

DanmarkC TV følger sagen. Har du oplysninger om, hvem der står bag siden, eller et tip, så sidder Redaktionen klar til at modtage en mail fra dig på TV@DanmarkC.TV