SAMFUND

Statsministeren opfordrede i 2020 til flere bortadoptioner. Hvordan står det så til?

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Fulgte Mette Frederiksen op på en udvikling der allerede var igang, og var landets sagsbehandlere trygge ved en vanskelig og dilemmafyldt sagsbehandling? DanmarkC TV ser på det.

Statsminister Mette Frederiksen fortalte i sin nytårstale 1. januar 2020 (den første regering med Mette Frederiksen som statsminister), at hun ville tage børnenes parti, ja, være børnenes statsminister.

I nytårstalen sagde statsministeren bl.a. om adoptioner:

Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile.
Det vigtigste. Det helt afgørende for et lille barn. Det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres (fremhævet af red.). Så de får en reel ny start.
Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig. Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere. Hjælpe familierne.

DanmarkC TV har sat sig for, at undersøge hvordan udviklingen har været.

Når der ses på hele landet fortæller de tilgængelige tal:
2016: 1 barn.
2017: 7 børn.
2018: 9 børn.
2019: 21 børn.
2020: 30 børn, og
første halvår af 2021: 18 børn.

Hvormange er adopteret i Fredericia Kommune?

Med hjælp fra Familieafdelingen og Handicap har vi fået oplyst tallene:
2019: 1 barn.
2020: 2 børn.

Det er givet, at enhver adoption er en alvorlig sag og med mange overvejelser. Leder af Familieafdelingen og Handicap, Mette Beck Frost, har hjulpet DanmarkC TV med at finde de lokale tal frem.

Mette Beck FrostAt Fredericia Kommune har et stort fokus på at vurdere i alle sager om en tvangsadoption kunne være rette vej at gå, og ganske som ved alle andre foranstaltninger, laver vi en individuel vurdering på hvert eneste barns situation

“Jeg vil altid stå på børnenes side.” Mette Frederiksen, Statsminister, nytårstalen 1. januar 2020.

VIVE skriver, at i 2020 blev 25-30 børn, ifølge Adoptionsnævnet, frigivet til adoption uden deres forældres samtykke. Foreløbig er det kun en mindre del af de danske kommuner, der indstiller til adoptioner, og få kommuner står for en ret stor andel af det samlede antal adoptioner uden samtykke. Det seneste årti er der i gennemsnit blevet frigivet 14 børn til adoption uden samtykke hvert år.

Adopterede klarer sig bedre end anbragte

“Adopterede børn udvikler sig overordnet set mere positivt end børn, der vokser op med andre former for indsatser, såsom anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje. De klarer sig fx bedre i skolen og i uddannelser sammenlignet med langvarigt anbragte. Men sammenlignet med jævnaldrende, der ikke har været adopteret eller anbragt, opnår adopterede ikke de samme resultater, og nogle adopterede oplever fx psykiske eller adfærdsmæssige udfordringer.”, skriver VIVE på deres hjemmeside.

Der er mange argumenter for og imod. Det er i hvert fald godt, at tænke på, at i Fredericia tager sagsbehandlingen udgangspunkt i barnets situation og vurderes individuelt. Helt efter reglerne.

FN’s Børnekonvention har styrket børns rettigheder

FN’s Børnekonvention har i høj grad været trædesten for en udvikling, hvor der bliver fokuseret på barnets tarv. Det har betydet, at barnets rettigheder er blevet mere fremtrædende, herunder behovet for at vurdere, om adoption som alternativ til en langvarig anbringelser tjener barnets bedste.

Selvom barnets perspektiv løbende er blevet styrket i lovgivningen, er det ikke en selvfølge, at børn også inddrages og høres i praksis. En undersøgelse foretaget af VIVE peger blandt andet på, at mange sagsbehandlere føler sig sat i et meget svært dilemma mellem forældrenes ønsker og barnets tarv.

Lovgivningen er løbende blevet ændret for bedre at sikre barnets stabilitet. Siden 2011 har det for eksempel været muligt at fortsætte en anbringelse, fordi barnet har udviklet en så tæt tilknytning til sin plejefamilie, at det vil være af stor negativ betydning for barnet at flytte. Denne regel bliver dog kun brugt ganske sjældent. Rapporter fra VIVE har vist, at socialrådgivere er usikre på, hvordan reglerne skal fortolkes, og med hvilke dokumentationskrav.

Kilde: Social- og Ældreministeriet og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.