Stafet For Livet i Madsby: ‘Vi har brug for at fejre livet og brug for at stå sammen’
Madsby Legepark er i år udgangspunktet for den livsbekræftende stafet, der også har underholdning og meget mere at tilbyde deltagere og publikum
Det er ca. en tredjedel af alle danskere, der rammes af en eller anden form for kræft. Det er en diagnose der for år tilbage næsten i sig selv var dødelig, men i dag findes der et utal af specialiserede behandlingsformer, der medfører gode chancer for overlevelse.
For at gøre opmærksom på sygdommen, og måske åbne lidt op for det tabu der kan være om at tale om sygdommen, arrangerer Kræftens Bekæmpelse landet over “Stafet For Livet”, og altså også i Fredericia.
Fightere
I denne weekend kan alle gå med, kort eller langt, og for de mest barske i 24 timer!
En helt særlig gruppe er deltagerne, som går under navnet fightere. Det er deltagere, der er kræftpatienter, eller er tidligere kræftpatienter. Disse deltagere kaldes i denne weekend ikke alene for fightere, men er også æresgæster ved arrangementet.
Deltagere
Alle er velkomne til årets Stafet For Livet. Det kan være som deltager eller publikum.
Den seneste opgørelse viser, at der er tilmeldt 35 fightere, 15 hold, og 411 deltagere.
Der samles penge ind, og det kan eksempelvis gøres ved at støtte de hold der er. På top 5 er (indsamlet beløb kl. 11 den 24. august 2024 i parentes):
Sammen er vi stærke (17.230)
Mødrehjælpen i Fredericia (13.208)
Fodslaw Fredericia (9.400)
Team Sarkom (8.600)
Kan så Klubben (7.403)
Program
Der er et alsidigt program for de deltagere der holder pause og naturligvis også for publikum. Dagen startede allerede kl. 8.30 med morgenmad, og herunder kan programmet ses fra i dag kl. 13 til afslutningen søndag kl. 10.
Lørdag
13.00: Phavour optræder, og politiet, samt veteranbrandbilen kigger forbi
13.40: Børnestafet på mooncarbanen
14.00: Tombola åbner
14.15: Frank Clifford
15.30: Jumping Fitness Danmark
16.30: Ligefrem Lykkelig
17.15: Nordic Performers spiller på pladsen
19.30: Nordic Performers spiller på scenen
20.45: Foodtrucks lukker
21.00: Monica Bigum Sadolin
22.00: Lysceremoni. Tale v/ Præst Kristoffer Simonsen. Anne Mette Krogsgaard spiller og synger
22.30: Natboden åbner
Søndag
09.30: Holdstafet stop, alle går fælles runde til sidst
10.00: Afslutningsceremoni.
Afslutningstale v. Louis Lindholm
Fællessang med Anne Mette Krogsgaard
Tak for i år ved formand Steffen Gregersen
Herunder billeder taget af DanmarkC TV.