Kort Nyt

Spind og larver i knækbrødsnacks, COOP tilbagekalder produktet

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Nordthy A/S tilbagekalder COOP Bager knækbrødssnacks, Brødcooperativet, på grund af risiko for spind og larver i pakken. Spind og larver gør produktet uegnet som fødevare. Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt, informerer Fødevarestyrelsen

Hvilken Fødevare

COOP Bager, BrødCooperativet Knækbrødssnaks

Nettovægt: 130g

Bedst før-dato: 20.03.2023

EAN-stregkode: 5711070 60275 3

Knækbrødssnacks – Billede: Fødevarestyrelsen

Solgt i:

Bagerudsalg i COOP butikker i hele landet

Hvorfor

En utilsigtet fejl i produktionen betyder, at produktet kan indeholde insektlarver og spind fra larverne. Larverne gør skade på varen og gør produktet uegnet som fødevare.

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvem tilbagekalder dette produkt

Nordthy A/S

Rubinvej 61, 

7700 Thisted