Spidskandidater tørner sammen på Gymnasiet til valgdebat

Spidskandidater tørner sammen på Gymnasiet til valgdebat

Det kommende folketingsvalg rykker helt tæt på borgerne i Fredericia.

I anledningen af folketingsvalget inviterer biblioteket til en række arrangementer, hvor du kan blive klogere på hvor du vil sætte dit kryds.

Tirsdag d. 17. marts kl. 18.30-20.30 inviterer Fredericia Gymnasium, Fredericia Bibliotek og Fredericia Dagblad til Byens store Vælgermøde på gymnasiet. Alle 12 partier stiller med topkandidater og der er både landsdækkende dilemmaer og lokale spørgsmål på dagsordenen.

Stephanie Lose (V), Christian Rabjerg Madsen (S), Karina Lorentzen (SF), Kenneth Fredslund (DD), Karina Lorentzen (SF), Lotte Rod (RV), Rasmus Vestergaard (EL), Steffen Larsen (LA), Frederik Bloch Münster (K), Karsten Byrgesen (BP) og Coco Mette Cecilie (Å), har arrangørerne fået tilsagn fra i skrivende stund.

Debatten styres af Fredericia Dagblads chefredaktør Peter Hagmund.

DanmarkC TV kommer til at streame hele debatten direkte – mere om det følger senere.

Dialog i øjenhøjde og nyt demokrati-rum

Lørdag d. 21. marts kan du møde de lokale kandidater i mere uformelle rammer, når biblioteket slår dørene op til en omgang ” Mød partierne”. 

Kandidaterne står klar ved caféborde i bibliotekets foyer til en god snak om det, der betyder noget for dig og din hverdag.

For børn afholder biblioteket endnu en gang Børnevalg, som er en måde at give børnene en legende tilgang til at lære om demokrati. Børnevalget åbnes 10. marts kl. 10.00 af 1. Viceborgmester og udvalgsformand Susanne Eilersen. Der kan stemmes i børnebibliotekets betjente åbningstid frem til valgdagen. 

Som noget nyt, er der også mulighed for at finde materiale fra de enkelte kandidater i bibliotekets Demokrati-rum, som kan findes i foyeren på biblioteket.

Find dine lokale kandidater her. Tryk på billedet for at komme til vores valgside.