FREDERICIA

Spækket sommerferieprogram for børn og unge i Fredericia

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Feriesjov og F**Weeks byder på masser af oplevelser i ferien

Fredericia Kommune er klar til at sparke sommerferien i gang med et brag af et program for børn og unge. Både Feriesjov, målrettet børn mellem 6 og 13 år, og F**Weeks, for de unge mellem 13 og 25 år, tilbyder spændende og gratis aktiviteter – og tilmeldingen, den er åben nu, skriver Fredericia Kommune på deres Facebookside.

Feriesjov, der i år fejrer sit 26-års jubilæum, er et samarbejde mellem Fredericia Kommune, lokale foreninger, institutioner og entertainere. Programmet er spækket med sommerferieaktiviteter i ugerne 27, 28, 31 og 32 for børn i alderen 6-13 år.

FWeeks: Action og adventure for de unge

F**Weeks programmet er fyldt med action og adventure. De unge kan prøve kræfter med bridgewalking, parkour, action i Kanalbyen, gokart og meget mere. Der er også mulighed for at deltage i workshops, hvor man kan lære at lave graffiti eller spille kendama.

Tilmeldingen til både Feriesjov og F**Weeks er netop åbnet, og pladserne bliver hurtigt fyldt op. Så skynd dig ind og tilmeld dig de aktiviteter, du gerne vil deltage i.

Find programmet og tilmeld dig her:

  • Feriesjov: https://www.feriesjov.dk/
  • FWeeks:** https://f-weeks.nemtilmeld.dk/